Nyt kursus til mennesker med kronisk sygdom
CFPS laver nyt kursus til mennesker med kroniske sygdomme. Mandag den 12. august var der urpremiere på interventionen “Sind, Krop og Liv” med Christian, Esther og 10 patienter med psoriasis på Gentofte Hospital. “Sind, Krop og Liv” er en helhedsorienteret, sundhedsfremmende indsats, der er udviklet på baggrund af evidensbaserede metoder og særligt tilpasset mennesker med psoriasis, leddegigt og hjertesvigt.
Tre uafhængige forskningsgrupper undersøger effekten af indsatsen i en registreret randomiseret trial, og resultaterne forventes offentliggjort i foråret/sommeren 2020. Der bliver også lavet en TV2-dokumentar om forløbet.
Det blev tydeligt allerede første gang i gruppen, at der opleves en nær sammenhæng mellem sind, krop og liv og vi glæder os meget til at fortsætte dette vigtige arbejde de næste mange måneder.