Om os

Center for Psykisk Sundhedsfremme (CFPS) blev etableret i 2014 og består i dag af en non-profit forening, en forskningsenhed ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet samt en implementeringsenhed. De tre enheder arbejder med evidensbaseret psykisk sundhedsfremme og stressbehandling i Danmark. Vi ønsker at implementere videnskabeligt udviklede og effektive tilbud, som fremmer psykisk sundhed til alle borgere med behov ud fra en bio-psyko-social forståelse af psykisk sundhed. Desuden ønsker vi via vores indsatser at ændre samfundsstrukturer og idealer, der bidrager til den fortsatte stressproblematik, ulighed og psykiske mistrivsel. CFPS har i de sidste år udviklet og implementeret stressklinikker i Københavns og Aalborg Kommune med særdeles positive resultater.

Forskning

Center for Psykisk Sundhedsfremmes forskningsenhed arbejder for at støtte og gennemføre forskning inden for psykisk sundhedsfremme i Danmark til gavn for den danske befolkning. Forskningsenheden er pr. 1. november 2016 tilknyttet Institut for Psykologi ved Københavns Universitet inden for områderne klinisk psykologi og sundhedspsykologi.