Samarbejdspartner og underviser på instruktøruddannelsen, cand.psych.aut.

Anne er autoriseret psykolog og uddannet Åben og Rolig instruktør

Hun har sin kliniske erfaring dels fra ansættelse i privat psykologpraksis dels fra det ungdomspsykologiske område, hvor hun i en årrække har været tilknyttet flere uddannelsesinstitutioner og haft terapeutiske samtaler med unge i mistrivsel. Anne har herfra opnået erfaring med psykoterapeutiske indsatser overfor en bred vifte af psykologiske problemstillinger, heriblandt stress, angst, depression, sorg og følgevirkninger af traumatiske oplevelser såsom fysiske eller seksuelle overgreb og ulykker.

Anne har de sidste år været ansat i København kommunes Stressklinik.

Anne har en særlig interesse for sammenhængen mellem krop og psyke og er bl.a. efteruddannet i behandling af chok og traumer ud fra metoden Somatic Experiencing.

Anne er tilknyttet som underviser på Åben & Rolig instruktøruddannelsen.